22 april 2022

Det nye Brembo Beyond EV-sæt

Der har aldrig været en bedre løsning til en elbil

Holdbarhed, modstand over for korrosion og mindre støj adskiller den nye serie af skiver og klodser til eftermontering på elbiler

På Motortec Automechanika Madrid præsenterede Brembo det nye Beyond EV-sæt, en ny serie af skiver med specialbelægning og innovative bremseklodser, der i høj grad optimerer Brembos tilbud til eftermontering til elektriske biler.
 
De sidste nye Brembo-løsninger, der bygger direkte på arven og ekspertisen fra markedet for originalt udstyr, er blevet specielt designet til at kombinere lav miljømæssig påvirkning med den bedst mulige ydelse og sikkerhed takket være innovative materialer og moderne teknologier, der anvendes i udviklingsprocessen.
 
Resultatet er Brembos Beyond EV-sæt, der omfatter en ny serie af skiver og bremseklodser til elbiler, skræddersyet til de mest populære elbiler på markedet. De nye komponenter er mere stille og modstandsdygtige over for oxidering, og de holder derfor længere, fordele der alle bidrager til bæredygtighed. En dobbelt, beskyttende behandling er med til at forhindre korrosion af hele sættet og giver skiverne ekstra glans og attraktiv æstetik. Endvidere reducerer et særligt friktionsmateriale med galvaniseret bagplade uden kobber både støv og vejstøj under bremsningen.
 
Sikkerhed og holdbarhed var centrale punkter ved udformningen af denne nye bremseløsning.
Elbiler benytter regenerativ bremsning foruden traditionel, dissipativ bremsning, hvilket reducerer brugen af friktionsbremser. Med tiden kan dette medføre, at der dannes rust på de af bremsesystemets komponenter, der ikke anvendes. Det svækker bremsesystemets sikkerhed og øger vedligeholdelsesomkostningerne. Brembos mål var at skabe et bremsesæt, der var stille og modstandsdygtigt over for korrosion, og som reducerede residualmodstanden. Den sidste nye serie af Brembo EV-klodser og EV-skiver opfylder disse behov, idet de anvender mange teknologiske innovationer, materialer og behandlinger, som virksomheden har introduceret til markedet for originalt udstyr (OE).
 
Bremsesystemer spiller en vigtig rolle i udformningen af fremtidens mobilitet, og som systemudbyder udvikler Brembo nye og mere avancerede produkter, der vil forbedre køredynamikken i denne nye generation af køretøjer.
 
Brembo Beyond EV-sættet vil kunne fås fra maj 2022 i særlige sæt, der vil omfatte belagte skiver og et specielt, kobberfrit friktionsmateriale med galvaniserede bagplader.
 
Det nye Brembo Beyond EV-sæt
Privatlivspolitik">